Hvad kan det ikke blive til?


Hvad kan det ikke blive til?

 

053-_edited-4.jpg  Grusteam.jpg  Vandstær 1.jpg

 

Sæby å's fremtid - hvordan kommer vi videre.

 

  • Det er nødvendigt af Frederikshavn kommune annerkender og går ind for at der skal laves en faunapassage ved Sæby Vandmølle.
  • Det er værd at bemærke at det Ikke er lystfiskerne, men Frederikshavn Kommune der som vandløbsmyndighed er forpligtiget til over for Staten og EU at gennemføre Indsats ALL 346 fjernelse af spærringen (genskabe vandløbet) ved Sæby Vandmølle!
  • Det er præciseret af Miljø- og Fødevareministeriet at lodsejermodstand ikke kan forhindre et projekts gennemførelse og Vandløbslovens § 37 indeholder den fornødne hjemmel hertil.
  • En bekendtgørelse med udgangspunkt i gældende lovgivning stiller krav til faunapassagens maksimale fald, da der skal være kontinuitet for vandløbets fisk og smådyr. 
  • Det er alene Kommunen det kan søge Naturstyrelsen om tilskud til indsatsen og det skal bemærkes at eksterne midler indsamlet hos fonde og private ikke modregnes  i tilskuddet. Det vigtigste er at det bliver den bedste løsning for Sæby der fremmes.

 

Det er svært at forstå, hvorfor man holder fast i historien uden at vide hvorfor!

 

Forhistorie

  • Sæby Vandmølle spærre for fisk som vokser op i havet men gyder i vandløbene og ynglen opholder sig her i et til to år indtil de som smolt vandre nedstrøms mod havet og på den måde gennemfører deres livscyklus.
  • Havørreden skades på stemmeværket når den forsøger at passerer dette og 30% (DTU Aqua)  af smoltene går erfaringsmæssigt tabt ved passage af opstuvningszonen imøllesøer. For Sæby å er det katastrofalt da opstemningen ligger allernederst i vandløbet og alle vandløbets smolt skal passere her påvej mod havet.
  • Havørreden begynder sin vandring mod gydepladserne i maj - Juni månet og gyder i november, december og lidt i januar. De vandre tilbage til havet i april måned afhængig af vandtemperaturen. Smoltene vandre mod havet i April måned, så der er havørreder på vej hele året, hvorfor en faunapassage også skal virke hele året.
  • Havørreden findes i næsten alle danske vandløb og anvendes derfor som miljøindikator. Nu (2016) er der krav om fisk i vandløbene i henhold til vandplanerne- se miljømålene her
  • Af alle vandløbsindsatser i Frederikshavn Kommune, har en faunapassage for fisk og smådyr ved Sæby Vandmølle førsteprioritet og indsatsen er  indeholdt i Vandplanerne.

 

 

  • Der er tidligere set kraftige afstrømninger ved tøbrud  i Sæby å og  hensynet kommende voldsomme afstrømninger som følge af klimaændringer bør indbygges i den kommende faunapassage, der skal gøres plads til vandet. Se billede

 

            Sæby å_Opstemning_Voldsom afstrømning.jpg

 

 

 Hvad får interessenterne ud af det, når stemmeværket fjernes helt eller delvis?

 

 Faunapassage V1_1.png

 Faunapassage med bevarelse af  stemmeværket med et genskabt vandløb og en mindre møllesø. Vi gør opmærksom på at det er en dårlig visualisering som alene skal ilustrere princippet.

Naturen

  • I dag er ørredbestandene stort set baseret på udsætninger. Genskabes Sæby å ved Sæby Vandmølle ved at skabe passage gennem stemmeværket, bliver der grundlag for igen at få selvreproducerende fiskebestande og en mangedobling af fisk og smådyr i alle vandløbene ovenfor.

 

  • Naturlige vandløb med grusbund er livsgrundlag for andet end fisk og fauna. Vi kan igen få en fast bestand af ynglende isfugle ved Sæby å, der er gode ynglebetingelse i skrænter ved nedreåen og skrænterne langs åen i skoven. Betingelsen er småfisk som bl. a. ørredyngel og elritse som lever og yngler på grusbund.

 

  • Mere grusbund giver også fødegrundlag til flere overvintrende fugle som f. eks. vandstæren, der lever af smådyrene her.

 

Lodsejere i hele vandsystemet opstrøms Sæby vandmølle

  • Vandmøllens alder kendes ikke, men den eksisterede i hvertfald i 1640 og genskabes Sæby å ved Sæby Vandmølle, kan der igen fiskes havørred i næsten hele vandsystemet.

 

Bredejerne i mølleområdet

  • De bliver bredejere til et enestående stykke naturligt vandløb med gode faldforhold, vekslende mellem pools og stryg. Det bliver åens formodentlig bedste fiskevand og som vi kan vurdere det uden begrænsede fredningsbælter forudsat at fjernelse hele opstuvningszonen indeholdes i det "nye" vandløb.
     
    I forårsmånederne kan man tidlig morgen se småørrederne ringe og furagere på de lysåbne stryg og i november december måned kan de se havørreder leje og gyde i vandløbet. Det skaber herlighedsværdi, idet folk i dag sætter pris på naturlige vandløb,
  • Skal ejendomme sælges, er der idag et problem med og ved unaturlige møllesøer, hvor fiskene skades på stemmeværket, tab af nedtrækkende smolt - det ved købere og ejendomsmægler. Der skal skabes passage,  hvad bliver det lige til og hvornår?Hvordan kommer det til at se ud. Alt i alt er de nuværende omstændigheder en værdiforringelse i herlighed, som  kun bliver større i fremtiden, når folk bliver  bekendt med, hvad der sker under vandoverfladen sammen med usikkerhed ved at rettigheder og pligter ikke følges ad.
  • Det er møllen der ejer stemmeværket men det er kommunen, der ejer vandløbsbunden fra Frederikshavnsvej og i hele opstuvningszonen med undtalelse af nogle få matrikler øverst omkring P. Lundsvej. Hvad sker der, hvis mølleejeren ikke ønsker at oprethoplde vandspejlet . Man har ret men ingen pligt og hvem vil så betale, - kommunen eller bredejerne? I dag betaler kommunen udgifterne skønnet til ca. 200.000 kr. for opretholdelse af et privat ejet stemmeværk uden samtidig at sikre kontinuitet i vandløbet for fisk og smådyr, - det er ikke i orden.
  • Området klimasikres mod oversvømmelser ved at gøre plads til vandet, når det naturlige vandspejl genskabes.
  •  Husene på sydsiden kan  om nødvendigt grundvandssikres med et våddræn og man kan få fine skrånende brinker ned til vandløbet.
  • Vandløbet opstrøms retableres, - formodentlig af sig selv, med skiftevis gydestryg og hølle. Grusbund findes  formodentligt  flere steder under mudderet.

 

  • De slipper for et mølledammen skrumper ind i bredden til et "naturligt" mudret, i værste fald illelugtende vandløb i at unaturligt højt leje på grund af opstemningen, som de næppe selv vil betale for at få renset op og Kommunen er i øvrigt  ikke forpligtiget og loven forbyder det.

 

 

Handel og erhverv

  •  Det rekreative fiskeri har et kæmpe uudnyttet potentiale efter at  faunapassagen er etableret. Det kan være med til at fastholde og tiltrække kvalifiseret arbejdskraft til området.
  • En fanget havørred bidrager med DKK 4313,- (Naturerhvervsstyrelsen, COVI 2010).  til forretningsdrivende, hotel og sommerhusudlejning med mere. Værdien af det rekreative fiskeri vil årligt beløbe sig til mange millioner kr. 
  • Fritidsfiskeriet bidrager med DKK 2,9milliarder (Naturerhvervsstyrelsen, COVI 2010). Det er det samme som værdien af, hvad hele den danske fiskerflåde landede i 2012 (Danmarks statistik).
  • Der bliver noget at komme efter. Allerrede efter få år vil produktionen fra Sæby å vandsystemet formodentlig femdobles og når vandplanerne er fuldt indfaset i 2021 vil produktionen tidobles (DTU Aqua). Bruges tallet fra undersøgelsen DKK 4113 vil værdien af det rekreative værdi årligt være 20-40 mio. kr. De bruger tallet DKK 4313 på Fyn men mindre kan vel også gøre det.

 

Kultur

  • Der vises naturhensyn og respekt over for et vandløb, så naturlige selvreproducerende fiskebestande og vandløbets fauna kan bevares og udvikles.
  • Tiderne skifter og Sæby Vandmølle har jo allerrede en historie at fortælle fra tiden med underfaldshjul der driver et savværk  via remtræk og frem til den dag, hvor Sæby Vandmølle kan vises frem sammen en mindre møllesø og et genskabt vandløb. 

 

Turisme

  • Sæby Vandmølle er et varetegn som altid vil være der.
  • Folk kommer ikke til Sæby for at tage et billede af Sæby Vandmøllen, de tager billedet fordi de er her og der bliver mere at komme efter når faunapassagen er etableret.
  • Lystfiskerne skaber et langt bedre havørredfiskeri i åen og ved kysten for fastboende og turister samt for fritidsfiskere (garnfiskeri).
  • Naturturismen udvikles og et godt havørredfiskeri ved kysten, på molen og i åen er en grund mere til at tage billeder af  mølleområdet.
  • Det rekreative tiltrækker turister
  • Det bliver et oplevelsesbidrag som turistforeningen kan dyrke.

 

Kommunen

  • Frederikshavn kommune er vandløbsmyndighed og som sådan vise naturhensyn og respekt over for et vandløb, så naturlige selvreproducerende fiskebestande og vandløbets fauna kan bevares og udvikles.
  • Det bliver et oplevelsesbidrag for Kommunen, som tiltrækker og holder på - også resursestærke personer.

  • Naturstyrelsen betaler for projektet hvis Frederikshavn kommune bliver færdige til tiden.
  • Ingen årlige fremtidige administrationsomkostninger i forbindelse med at skabe faunapassage ved Sæby "Vandmølle". Der er brugt millioner nok hidtil på den konto. 
  • Der langt den billigste løsning og opfylder alle krav til passage for fisk og smådyr.
  • Det er den eneste fornuftige tilbageværende løsning og den er fremtidssikret og klimasikret ved at gøre plads til vandet ved kraftigt nedbør.
  • Kommunen sparer årligt anslået DKK 200.000,- i drift og vedligeholdelse af stemmeværket.
  • Møllesøen skal ikke fremover tømmes for mudder DKK 500.000- (angivet i projektoverslaget Grontmij) kan spares med års      mellemrum.
  • Turistindtægter øger skattegrundlaget i kommunen hvert år.
  • Møllen er et varetegn og med et retableret vandløb her i samme billede, kan kommunen høste anerkendelse for sit syn, på kultur og natur i forening.

Lystfiskerne

  • Et godt fiskevand for alle som lystfisker og til gavn for lokalområdet.
  • Det genskabte vandløb vil få et naturligt vandspejl, gode gydemuligheder og en stor fiskebestand. Der vil blive fri faunapassage til hele vandløbet
  • Efterfølgende kan lystfiskerne bruge tid, penge og kræfter på at forbedre vandløbet for fisk og smådyrene og fiskebestandene vil med tiden mangedobles.
  • Vi gik allerede igang med udlægning af gydegrus i Sæby å vandsystemet i 2009, i vished om at der blev skabt passage for fisk og fauna i forbindelse med de kommende vandplaner. Vi håber det holder!
  • De DKK 64.000,- der årligt bruger på udsætninger, kan konverteres til gydegrus som udlægges i vandløbene af lystfiskerne i samarbejde med lodsejere og Frederikshavn kommune samt lokale entreprenører.
  • Lystfiskerne udsætter hvert år yngel, 1/2-års og 1 års ørred samt smolt fordelt over hele Sæby å vandsystemet. Alene på grund af mølleopstemningen har vi hvert år et skønnet smolttab i på ca. 4.500 stk. x DKK 4 pr.stk. ialt DKK 22.500,- . Dels ved passage af mølledammen og dels ved at vi skal udsætte 7.000 stk. smolt nedstrøms stemmeværket. De er spærret inde mellem stemmeværket og havet, i den måneds tid det tager, inden de er trukket til havs. Smoltene er fysiologisk svømmehæmmet i den periode de trækker til havs og er et let bytte for måger og skarv. Gå en tur langs åen på fiskerstien i sidste halvdel af april, første halvdel af maj og få selv syn på sagen.

 

Et års tid efter at vandløbet er genskabt med sit naturlige vandspejl, vil det være svært at forstå, hvorfor man ikke har gjort det noget før.

 

Hvad kan det ikke blive til?

 

DSC08440.jpg

DSC08448.jpg

fisk på opst 1.jpg

fisk på opst 2.jpg

 2011-03-26 13.17.23.jpg

2011-03-26 13.18.09.jpg

2013-05-02 13.52.10.jpg

31.png

32.png

WP_20131130_14_25_18_Pro.jpg

WP_20131204_13_49_58_Pro.jpg

WP_20131221_11_26_18_Pro.jpg

DSC04524.jpg

DSC05029.jpg

DSC07920.jpg

DSC07966.jpg

DSC07927.jpg

DSC08301.jpg

DSC08671.jpg

DSC09058.jpg

elfisk 1.jpg

Elfisk 3.jpg

 

elfisk 5.jpg

elfisk 10.jpg

elfisk kim.jpg

elfisk 7.jpg

elfisk 9.jpg

g-grus Lille v.jpg

gydegrus 5.jpg

gydegrus 7 hb.jpg

Isfugl 2.jpg

isfugl 3.jpgisfugl 4.jpg

isfugl 5 fisk lager.jpg

isfugl 6 parring.jpg

redefugl 1.jpg

Vandstær 1.jpg

vandstær 3.jpg

vandstær 6.jpg

vandstær 7.jpg

 

Effekten af at fjerne en opstemning i Gudenåen ved Vilholt Mølle i 2008, og hvor ørredbestanden straks blev langt større og virker naturligvis stadig se  Link  med seneste opdatering.