Faunapassage Sæby Å

Endeligt!

Efter 40 års fantastisk lobbyarbejde, fra ildsjæle i SSFK, DSF og DTU, lykkedes det Frederikshavn Kommune at få en bevilling på 27 mio kr. til konstruktionen af en fri faunapassage. Engagerende medlemmer af SSFK har, i tæt samarbejde med DSF og DTU , brugt utallige timer på kampen for faunapassagen, og alle er dybt taknemmelige for indsatsen og det fantastiske samarbejde gennem årene. Sæby Å vil i fremtiden blive en å med et yderst stort potentiale for en fantastisk fri opgang af havørreder og andre arter, som uforstyrrede kan boltre sig i ca 100 km vandløb. SSFK håber på at blive involveret i den sidste del af processen med projektet, så der kan sættes et endeligt punktum indenfor tre år.

Den dybeste tak til alle de involverede i kampen.

Illustrationer der skitserer SSFKs vision om en faunapassage

Sæby Sportsfisker Klubs modstand mod det eksisterende stemmeværk og ønske om fri faunapassage skal ses i et bredere helhedsorienteret perspektiv:

Vi ønsker som forening:

  • At give naturen en hjælpende hånd ved udsætning af ørredyngel, etablering og vedligeholdelse af gydebanker og elfiskeri.
  • Vi ønsker en løsning, som tilgodeser alle interessenter, således møllen og en del af stemmeværket bevares grundet den kulturhistoriske værdi for Sæby.
  • Samtidig ønsker vi en fri faunapassage, så ørreder og andre fisk ikke kæmper forgæves, når de skal op på gydepladserne for at videreføre arten og, i deres forgæves kamp for at passere stemmeværket, ofte mister livet på pinefulde måder.

Med fri passage samt bevarelse af kulturhistorie værdier får vi på sigt en naturlig opgang af ørreder til glæde for naturen og naturelskere samtidig med, at Vandmøllen bevares som et kendetegn for Sæby.

En fri faunapassage vil endvidere sikre et bæredygtigt sportsfiskeri i hele vandløbet, og bringe turister til byen for at fiske, som derved er en økonomisk gevinst for erhvervslivet i byen.

En faunapassage vil kunne tillokke ny og unge sportsfiskere, som vil opleve at få en rekreativ og sund hobby i sportsfiskeriet med mulighed for et bæredygtigt og fantastisk fiskeri efter bæk- og havørreder samt andre arter.

Desuden vil en faunapassage være med til at klimasikre midtbyen, da der ikke længere er en flaskehals der bremser vandets løb mod havet.